|
Kunsten at kommunikereKunst er det, man ikke kan...!
Der er næppe mange sammenhænge, hvor dette udsagn er mere relevant, end når det gælder "kunsten" at kommunikere. En meget stor del af de problemer, vi kæmper med i verden i dag, ville ikke eksistere, hvis vi mennesker var i stand til at kommunikere ordentligt og entydigt med hinanden. Jeg nærer ingen ambitioner om at løse verdens problemer. Men i det små kan jeg hjælpe virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner med at kommunikere deres budskaber ud til omverden en lille smule bedre, hvad enten det drejer sig om en fængende salgstale eller om kompliceret teknisk dokumentation. Jeg er rutineret i at afkode essensen af et budskab og i at få det kommunikeret ud i et klart sprog, skræddersyet til målgruppen. Jeg tænker i helhedsløsninger, og så er jeg stærk i at skrue et kommunikationskoncept sammen, med optimal interaktion imellem det visuelle og tekst. - og i al beskedenhed, er det vel også en slags kunst! |
| Torsten Wegener Aps | · | Oddervej 318 | · | DK-8320 Mårslet | · | Tlf.: 2071 9400 | · |